Tidligere på året introducerede Google deres hidtil mest omfattende implementering af maskinlæring til annoncer. Maskinlæring letter arbejdet med markedsføringen, da det bliver nemmere at udnytte endnu flere muligheder for annoncer. De nyeste automatiserede funktioner kommer dog først til engelsktalende lande og udvides derefter til andre lande. Så herhjemme må vi vente et par måneder på de nye funktioner.
1. Smart Campaign til mindre virksomheder
I forbindelse med rebrandingen af det nye Google Ads reklamerede Google med deres nye automatiserede kampagnetype målrettet mindre virksomhed. Den kampagnetype hedder “Smart Campaigns”, og bygger videre på AdWords Express. Dette bliver den nye standard kampagnetype for nye annoncører, og der vil være mulighed for at vælge et forskelligt niveau af automatiserede funktioner. Udover en automatisk målretning (på tværs af alle Googles egenskaber) og automatiseret målbaseret budgivning, vil Smart Campaign automatisk kunne automatisere annonce- og landingssidegenereret data fra Google My Business.
Budget, lokation og sprog bliver administreret af annoncøren, men i praksis vil de ikke blive ændret efter, at kampagnen er sat op, så administrationsarbejdet vil være til at overse.
2. Universelle appkampagner
Universelle appkampagner blev lanceret tilbage i 2015, og er formodentlig den tidligste fuldautomatiserede kampagnetype i Google Ads. Ved at benytte universelle appkampagner kan du sørge for, at flere installerer din app eller foretager konverteringer i app’en. Når først kampagnen er oprettet, er der meget lidt du som annoncør selv skal optimere. Det er dog stadig nødvendigt at vælge sit daglige budget, en målpris pr. resultat, samt placering og sprog. Google beder også om et par idéer til annoncetekster og eventuelt billeder, videoer og HTML5-aktiver for at give deres automatiske annoncegenereringssystemer nogle idéer til en start. Herefter kan Google automatisk administrere budgivning, målretning og annoncer, samt arbejde på at opnå de bedst mulige resultater indenfor dit fastlagte budget. Systemet udnytter de strukturerede data fra din appliste på Android eller iOS for at automatisere annonceelementerne.
3. Måloptimerede Shopping-kampagner
Denne annoncetype gør det nemmere for detailhandlere at komme i gang med shopping-annoncer. Shopping-annoncerne står for 60% af alle klik på Google-annoncer, og derfor er det naturligvis en værdifuld annoncetype for detailhandlen. Denne kampagnetype benytter sig automatisk af shopping-annoncer og remarketing ads på Google Display-netværket, samt bruger data fra mindst 20 konverteringer over de seneste 45 dage for at forudsige hvilke bud der forventes at få den bedste salgsværdi.
Som annoncør kan du angive et valgfrit ROAS-mål (return on advertising spend), og systemet vil arbejde for at maksimere salget indenfor det givne budget.
4. Automatisk budgivning
Der er syv automatiserede budgivningsstrategier fra Google, som hjælper marketingsfolk med at nå deres mål med minimal indsats. Tre af disse er baseret på Smart Bidding, en mekanisme hvor Google bruger maskinlæring til at forudse hvilke kliks, der med størst sandsynlighed formår at skabe konverteringer. Derudover bruger Google en række forudsigelser til at afgive automatiske bud. Google kan forudsige ændringer i konverteringsfrekvens og konverteringsværdi baseret på en række forskellige faktorer, som gør sig gældende på tværs af flere annoncører. Men Google kan endnu ikke medtage unikke faktorer, som påvirker enkelte annoncører. Derfor er du som annoncør nødt til at supplere din automatiske budstrategi med en manuel administration, som kan tage højde for din virksomheds særegne konverteringsfaktorer, samt de ydre, uforudsigelige faktorer, som kan påvirke konverteringen, fx dækning i medierne og vejret.
5. Dynamiske søgeannoncer
For annoncører med store sider, som sælger en række forskellige produkter, kan det være udfordrende at holde søgeannoncer opdateret med de gældende tilbud. Ved hjælp af dynamiske søgeannoncer kan du sørge for, at dine annoncer bliver vist for de mest relevante brugere. Google bruger annoncørens egen website til at målrette annoncerne bedst muligt mod søgninger. Annoncernes indhold bliver altså genereret ud fra indholdet på din hjemmeside, og annoncernes overskrifter dannes også automatisk.
Bud kan automatiseres ved hjælp af en budstrategi, men i modsætning til målbaserede kampagner som Smart Campaigns, målbaserede Shopping-kampagner og universelle appkampagner er det stadig muligt at administrere bud manuelt.
Flere nye funktioner gøre annonceringsarbejdet nemmere
Der er mere end de fem nævnte automatiske funktioner i Google Ads. Det vil blive muligt at bruge automatiske annonceudvidelser, optimeret annoncerotation og endda at bruge ”bredt match” til automatisk at vise annoncer på relaterede forekomster. Disse nye funktioner vil hjælpe med at reducere mængden af tid, som det er nødvendigt at bruge på at administrere en succesfuld kampagne.
Kilde: https://searchengineland.com/6-things-google-ads-can-now-do-automatically-301338
Foto via www.vpnsrus.com