Google er den mest brugte søgemaskine og bannerfører indenfor udviklingen af digital annoncering, men der er også en række fordele ved at bruge Bing Ads. Mange ser de to platforme som konkurrenter, men det giver bedst mening at bruge dem samtidigt. Læs om fordele og ulemper ved de to platforme her i indlægget og bliv klogere på, hvordan de kan supplere hinanden.
Forskellen på Google Ads og Bing Ads
Konceptet bag de to platforme er stort set identisk. Både Google og Bing Ads er betal-per-klik annonceringsplatforme, som er designede til at hjælpe virksomheder med at nå ud til specifikke målgrupper, drive trafik til deres sider og derigennem øge deres indtægter. Men hver platform har alligevel sine egne specifikke funktioner og fordele, som gør dem unikke og fordelagtige.
Her er en lille forsmag på hvad de to platforme kan:
Google Ads
På Google Ads er der mulighed for at oprette annoncer på søgenetværket eller displaynetværket. Desuden kan der oprettes videoannoncer (på Youtube) eller app-annoncer der vises i Google-netværket.
Bing Ads
Bing, som ejes af Microsoft, har tre søgemaskiner – Bing, Yahoo og AOL – så når du annoncerer på en platform, vises din annonce på alle tre.
Bing Ads vs. Google Ads
Lad os nu se nærmere på de to platformes grundlæggende elementer, som fx display URL’s, metabeskrivelse, søgeord og klikfrekvens.
Display URL
Både Google og Bing viser webadressen under annoncens overskrift. Bing markerer deres display URL med en fed formatering, hvilket Google ikke gør.
Søgeord
I jagten efter det perfekte søgeord tilbyder Google og Bing et søgeordsværktøj, bredt match og negative søgeord. Den største forskel på de to platforme er midlertidig mængden af trafik, som er meget lavere hos Bing.
Klikfrekvens
Yahoo og MSN tilbyder finansiel rapportering, og derfor har Bings annoncer ofte en højere klikfrekvens indenfor shopping og finansielle tjenester.
Rækkevide
Som nævnt i starten af indlægget, er Google den mest dominerende spiller på søgemaskinemarkedet både med hensyn til søgevolumen og rækkevide. Det betyder dog ikke, at det er den eneste søgemaskine, som er værd at investere i. Bing-netværket vokser hastigt og har 63 mio. unikke søgere, som ikke kan nås med Google Ads. Derudover er der med annoncer i Bing-netværket mulighed for at nå en ældre og mere veluddannet målgruppe.
Bruger du udelukkende Google Ads, er der altså en gruppe af potentielle kunder, som du ikke når ud til.
Omkostninger
Bing præsterer ikke ligeså godt som Google i forhold til volumen, men til gengæld er den gennemsnitlige pris pr. klik på en Bing-annonce op til 70% lavere end en Google-annonce. Dette er muligt, fordi der er mindre konkurrence om annoncerne hos Bing. Som annoncør får du på den måde mere for pengene.
Når man sammenligner priserne for annoncer hos Bing og Google, er det vigtigt at huske, at de to platforme ikke får den samme trafik. I nogle tilfælde er Bings pris pr. klik lavere, men samtidig er trafikkvaliteten også lavere, og derfor ender annoncøren med at betale mere for en konvertering, end de gør på Google Ads.
Importer din Google Ads-kampagne til Bing Ads
Når du har oprettet din Bing Ads-konto, har du mulighed for at importere dine eksisterende kampagner fra Google Ads til Bing. På den måde kan du arbejde videre med det materiale, du allerede har i stedet for at starte helt forfra.
Mere detaljeret målretning
I Bing Ads er der mulighed for en mere detaljeret målretning af annoncegrupper. Hos Google kan annoncørerne angive netværk, placering, sprog, annonceplanlægning og annoncerotation, men annoncegrupperne er begrænsede til deres kampagneindstillinger. På Bings annoncer kan man derimod foretage justeringer på annoncegruppeniveau. Hos Bing kan man desuden tildele annoncekampagner forskellige tidszoner, en funktion som Google Ads ikke tilbyder.
Forbedret enhedsmålretning
Bing er også foran, når det kommer til enhedsmålretning, hvor Google annoncerne stadig har mange begrænsninger. Bing giver desuden annoncører mulighed for at målrette deres kampagne ud fra brugernes device og styresystem.
Udvidelser med underside links
Både Google og Bing Ads giver annoncørerne mulighed for at tilføje undersidelinks. De ekstra links kan fx vise priser, åbningstider, download af indhold m.m.
Bing har højere engagement og højere konverteringsrater
Bing-brugere som klikker på PPC-annoncer interagerer ofte mere på de websites eller landingssider de sendes videre til. Samtidig konverterer de til meget højere priser.
Skal du bruge Bing eller Google Ads?
Efter vores gennemgang har du forhåbentligt fået en forståelse for, at det er godt givet ud at bruge begge platforme samtidig. Selvom Google Ads er forrest i udviklingen af digitale annoncer, kan Bing bruges til at supplere din marketingsstrategi og udfylde de tomme pladser i din online tilstedeværelse. Derudover kan du nå et mere købestærkt segment på Bing. Google har uden sammenligning den største søgevolumen, men til gengæld kan du med Bings annoncer få en højere positionering, der er mindre budkonkurrence og generelt en lavere pris-per-klik.
Bruger du Bing Ads og Google Ads sideløbende vil du kunne udvide din rækkevide og nå nye, urørte territorier.
Kilde: https://instapage.com/blog/bing-ads-vs-google-adwords