Google Shopping Produkttitler: Sådan bør du optimere dem

16 dec, 2021 | Ecommerce, Google, Google Shopping, SEO

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at Google er et ekstremt populært værktøj, men hvad der måske er lidt mere en overraskelse er antallet af Google søgninger pr. dag. 5,8 milliarder gange om dagen søger brugere på Google verden over. Mange af de søgninger er for at købe noget online, og det er her Google Shopping, og vigtigheden af at bruge de korrekte produkttitler, kommer ind i billedet. Det er nemlig en overset disciplin, og tests har vist, at man kan løfte performance med helt op til 250%, hvis det bliver gjort korrekt. Derfor får du her nogle tips og tricks til, hvordan du bør optimere dine Google Shopping Produkttitler.

Undgå korte produkttitler

Når du arbejder med produkttitler i Google Shopping stiller Google et antal tegn til rådighed til dig. Du har nemlig 150 tegn at gøre brug af, så dem kan du lige så godt udnytte. Mantraet “kort er godt” passer dårligt i denne sammenhængen, hvor det handler om at få udnyttet alle tegnene til rådighed. Det er nemlig din chance for at fortælle Google, hvad dit produkt er, og således giver du med gode produkttitler Google bedre mulighed for at matche dit produkt med den rigtige søgning.

Nedenfor ser du et godt eksempel, i den øverste produkt titel. 

Når du udfylder med så mange specifikationer, så giver du data til Google, der vil hjælpe dit produkt med at ranke på en masse præcise long tail søgninger. 

Eksempelvis kan nedenstående produkt matches med søgninger på:

hand luggage suitcase

black hand luggage suitcase

hand luggage with wheels 

suitcase 55×40

+ flere

Kilde: producthero.com

Få de vigtigste specifikationer først i titlen

I arbejdet med at optimere dine produkttitler bør du have fokus på at få de vigtigste specifikationer ind så tidligt, som muligt. Det er specielt vigtigt af to årsager:

    1. Søgeordene først. Det skal de, fordi de vægter mere i starten. De vigtigste ord skal derfor ind så tidligt, som muligt, så du fortæller Googles søgealgoritme, hvilke søgninger der er relevante at blive vist på
    2. Det er ekstremt vigtigt, at dine vigtigste specifikationer kommer først.  På den måde kan du øge din CTR meget nemt. Det er først, når brugeren kører musen over din annonce, at de får mere at se. Når de gør det, er det i stedet de første 70 karakterer, der bliver vist, men det er kun, når brugeren ser dit produkt på produktsiden, at de kan se hele produkttitlen. Derfor er det så vigtigt, at du får dine vigtigste informationer ind hurtigt.

Læs også: Sådan får du gratis besøgende via Google Shopping

Inkluder alle relevante produktspecifikationer

For netop at få længere produkttitler er det en rigtig god idé at inkludere specifikationer ved produktet. Hvad er det, der gør, at kunden skal købe dit produkt frem for dine konkurrenters? Dertil kan du lægge det faktum, at brugerne er blevet meget specifikke, når de søger efter produkter, og derfor bør du også være meget specifik, når du laver dine produkttitler. Beskriv dine produkter udover blot farven eller størrelsen. Hvad er det, der gør dit produkt specielt og bedre end de andres?

Google produkttitler

Differentier i dine produkter

Ligesom når du arbejder med produktsider, er det vigtigt, at du differentierer i dine produkttitler, hvis der er tale om forskellige varianter af ét produkt. Det kan for eksempel være på farven, type, formatet eller størrelsen. Hvis dine produkttitler er for ens, minimerer du chancen for at få vist flere produkter. Hvis du derimod lykkes med at få skrevet forskellige produkttitler, så øger du chancen, og du vil opleve, at dit salg øges. 

Start med dine bedst sælgende produkter

Det er ofte sådan, at ca. 80% af omsætningen fra Google Shopping kommer fra 20% af produkterne.

Derfor bør du også bruge din tid således. Start med de produkter, du ved sælger. Optimer dem først, da disse er dine lavthængende frugter, som vil kunne booste din omsætning hurtigt.

Herefter kan du gennemgå  produkter, som har en rigtig god konverteringsrate og mange visnigner, men få klik.

Optimer, optimer, optimer …

Ligesom med alt andet marketing, så er det desværre ikke en ting, du gør en gang, og så behøver du ikke kigge på det igen. Dit udvalg af produkter vil normalvis ændre sig med tiden, ligesom det også ændrer sig, hvordan folk søger på Google.

Derfor bør du ofte tage et kig på dine produkttitler og sikre dig, at de stadig er optimerede, så du ikke går glip af noget omsætning. 

Google Produkttitler

Hvad skal du så IKKE gøre? 

Lad være med at skrive med capslock

Der er selvfølgelig ord, der skal skrives med stort, men lad være med at skrive hele teksten med store bogstaver. Det er irriterende at se på, og brugeren vil højest sandsynligt opfatte det som værende spam. 

Undgå salgsord

I modsætningen til dine meta title tags (SEO), bør du ikke bruge nogle salgsord i dine produkttitler. Lad være med at inkludere pris, leveringstid eller ord såsom “køb i dag”, “tilbud” osv. Hold dig til specifikationer om produktet. 

Har du spørgsmål, til ovenstående og hvordan du selv kommer i gang med produkt titel optimering, så send os en besked her. 

Læs mere om, hvordan vi hjælper ecommerce forretninger, som Google Ads bureau. 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

[class^="wpforms-"]
[class^="wpforms-"]