Sådan får du gratis besøgende via Google Shopping

15 dec, 2021 | Ecommerce, Google, Google Ads, Marketing

Der er mange forskellige måder at drive trafik til sin hjemmeside ved hjælp af Google, og her er Google Shopping en effektiv måde. Når vi snakker Google Shopping, kommer Google Free Listings, som det bliver kaldt, ind i billedet. Med Google Shopping kan du nemlig både få besøgende ved at betale dig fra det, men også ved at have dine produkter som en del af Google Free Listing, og det er det sidste, vi fokuserer på i denne guide. Her giver vi dig nemlig en introduktion til, hvad det er, og hvordan du sikrer dig, at dine produkter bliver vist de rigtige steder.

Google Shoppings Free Listings

Når vi arbejder med Free Listings i Google Shopping, er der ikke stor forskel på disse og de betalte ads.

De indeholder samme komponenter i form af billeder, produkttitel, pris og andet information. Nedenfor kan du se et eksempel på de produkter, der kommer frem, når du søger efter “løbesko”. De øverste er betalte, hvorimod de nederste er gratis

free listing

Den helt store forskel på free listing og betalte placeringer er:

  1. Placeringen:
    Præcis ligesom med Google Ads, så bliver betalte annoncer naturligvis prioriteret øverst, hvor de gratis placeringer kommer i anden række
  2. Det visuelle:
    På computeren er der, som du kan se ovenfor, ikke den store forskel på udseende, i modsætning til på mobilen, hvor det er mere synligt. Det svinger lidt fra kategori til kategori, hvordan Google viser produkterne
    Sammenlign butikker:
  3. Når brugere kigger de gratis produkter igennem, kan de sammenligne butikkers pris på produkterne. Det vil være en fordel for de butikker, der har den laveste pris, samtidig med at det gør brugeroplevelsen bedre
free listing

Læs også: Google Shopping Produkttitler: Sådan bør du optimere dem

får du visninger nu?

Du kan nemt tjekke om dine produkter er aktive i Googles gratis resultater. Det kan du gøre i Merchant Center, ved at gå til performance, dashboard og vælge fanen “free listings”. 

Sådan får du dine produkter på google´s free listings

Fremgangsmåden for at få dine produkter på free listings er forskellig, afhængig af, om du allerede annoncerer, eller ej. 

Hvis du allerede annoncerer

Hvis du allerede annoncerer via Google Shopping, har du også allerede et Merchant Center sat op.

Først og fremmest skal du sikre dig, at du har udfyldt alle informationer, og at disse er sat korrekt op.

Når Google skal indeksere dine produkter, gør de brug af en række forskellige informationer, og jo mere information om dine produkter, Google kan hente, jo nemmere bliver det for algoritmen at vurdere, hvilke søgninger, der er relevante at vise dine produkter på. 

Disse informationer får Google via dit feed, hvor du udfylder dine produktdata.

Husk at have styr på dine produkt titler og gør brug af brands, så dine produkter kan blive vist på Google med retvisende detaljerede produkt info. 

I AdAgenzy bruger vi forskellige feed optimerings-tools, som gør arbejdet med produkt titel optimering nemmere. Det vil jeg klart anbefale du også gør. 

Når dit feed og dermed produkttitlerne er gennemgåede skal du sikre dig, at du har tilvagt “Surfaces across Google”. Det er som udgangspunkt automatisk valgt til, men hvis du ikke har gjort det, kan du gøre det under VækstAdministrer programmerSurfaces across Google. Når det er valgt til, skulle dine produkter gerne automatisk blive vist under free listings. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det sker eller ej, kan du læse med nedenfor. 

Hvis du ikke annoncerer

Hvis du ikke i forvejen er i gang med at annoncere via Google Shopping, skal du have oprettet et Merchant Center. Det er nemlig her, du kan uploade dit produktfeed, som er der, Google trækker billeder og informationer om dine produkter fra.

Når du opretter det, burde Surfaces across Google automatisk være tilvalgt, men hvis du vil være helt sikker, kan du tjekke det under Vækst → Administrer programmer → Surfaces across Google.

tjek om dine produkter er aktive

Det er selvsagt vigtigt, at du får styr på, hvorvidt dine produkter bliver vist i Google Free Listing, da det ellers ikke er meget værd for dig. Det er der heldigvis flere steder, du kan tjekke. 

Oversigten

Når du er inde i Merchant Center kan du i menubaren til venstre finde et overblik over, hvorvidt dine produkter er aktive eller ej: 

 

Jeg håber ovenstående hjælper dig på vej til at skabe den vækst du drømmer om, for din webshop. Overvejer du at få hjælp, med Performance Max / Smart Shopping, så læs mere om hvordan vi arbejder.

Har du spørgsmål, så kan du sende en besked her. 

1 Kommentar

  1. Maria

    Tak for artiklen den er virkelig brugbar.

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

[class^="wpforms-"]
[class^="wpforms-"]